Om Morgendagens Madtalenter

MORGENDAGENS MADTALENTER - ET TILBUD TIL FREMTIDENS MADGLADE ENTREPRENØRER

Morgendagens Madtalenter er et treårigt program, der hjælper unge madiværksættere med at realisere deres drømme. Vi støtter unge over hele Danmark i at udvikle deres kompetencer, skabe værdifulde netværk og gøre deres madkoncepter til virkelighed. Programmet er gratis og støttet af Tuborgfondet.

Med sparring fra vores advisory board og branchefolk er netværket et trygt sted at udforske sine idéer og tage de første skridt mod at sin egen virksomhed.

OM PROJEKTET

Er du klar til at tage din karriere til næste niveau? Programmet i Morgendagens Madtalenter er designet til at give dig en dybdegående udvikling – både som person og professionel. Gennem programmet vil du få de nødvendige ressourcer for at kunne realisere dine visioner.

For at deltage i programmet, skal man som minimum deltage i de to workshops.

Bliv en del af netværket her

Programmet tilbyder

To årlige workshops
Få hands-on undervisning og inspiration fra respekterede folk fra branchen til workshops, med temaer såsom konceptudvikling, økonomistyring og gastronomisk kreativitet. Vi hjælper dig til at få en bedre forståelse af, hvad det kræver at drive en succesfuld madvirksomhed. Samtidig kan du afprøve dine idéer i et kontrolleret miljø og modtage løbende feedback fra erfarne kokke og brancheeksperter, der hjælper dig med at udvikle dine egne færdigheder i praksis. 
De første workshops afholdes:

  • Mandag 17. marts 2025 – fagligt indhold
  • Mandag 28. april 2025 – sparring på koncepter til Book & Cook

Fire årlige netværksarrangementer
Vi tror på, at relationer er nøglen til succes. Derfor arrangerer vi løbende netværksarrangementer, hvor du kan møde etablerede kokke, restauratører og andre madprofessionelle, der kan hjælpe dig på din rejse. Du får adgang til et stærkt netværk af mentorer og jævnaldrende, der vil støtte dig i både din personlige og professionelle udvikling gennem projektet.
Du kan deltage i netværksarrangementerne:

  • Mandag den 17. marts 2025 - middag med dine idoler, på HRS
  • Søndag den 15. juni 2025 før Michelin-uddelingen i Odsherred
  • I august 2025 under Copenhagen Cooking
  • November - TBD

Pop-up madkonceptet Book&Cook
Som en del af programmet får du chancen, men ikke pligten til at lancere dit eget madkoncept i pop-up-restauranter på nogle af Danmarks største madfestivaler, herunder Copenhagen Cooking og Food Festival. Her kan du vise dit talent frem, og få direkte feedback fra publikum og branchefolk.

Book&Cook afvikles i perioderne:

  • 15. - 24. august 2025 til Copenhagen Cooking
  • 5. - 7. september 2025 til Food Festival i Aarhus 

Køkkentelefonen
En støttelinje der året rundt tilbyder rådgivning og sparring fra Morgendagens Madtalenter sekretariatet. Formålet med telefonen er at sikre, at du som deltager, får den nødvendige støtte mellem de planlagte aktiviteter.
Har du spørgsmål til noget af det - så ring!

Telefontider: Mandag - torsdag,  10.00- 16.00
Tlf. nr.: 71 99 07 17

Tidslinje

Mød vores Advisory Board

Aktiviteterne i Morgendagens Madtalenter bliver udviklet i samarbejde med vores advisory board. Medlemmerne af advisory boardet alle en del af den nye generation i madbranchen. De bidrager til netværket med deres egne erfaringer og oplevelser med at blive selvstændig inden for gastronomien inden for hver deres felt.

Morgendagens Madtalenters advisory board hjælper med at sikre, at workshops og netværksarrangementerne stemmer overens med netværkets medlemmers behov. 

Advisory Boardet

FORVENTEDE RESULTATER

Projektet forventes at nå 300 unge madentreprenører over tre år og skabe et solidt fundament for både professionel og personlig udvikling. Deltagerne vil præsentere 30 nye restaurantkoncepter ved Copenhagen Cooking og Food Festival, og afholde en række pop-up restauranter med deres egne koncepter og menuer.

Derudover vil projektet arrangere netværksmøder og workshops med etablerede madprofiler og branchefolk.

“Som ung kok er det en kæmpe udfordring at finde plads til at udfolde sine idéer og drømme i en branche, hvor alt går hurtigt, og der er mange om buddet. Jeg har altid haft store ambitioner, og Morgendagens Madtalenter giver mig en unik mulighed for at prøve mine koncepter af i virkeligheden – uden den økonomiske risiko, man normalt står overfor. Det er også en fantastisk chance for at få sparring fra nogle af de bedste i branchen og bygge et netværk, der kan støtte mig fremover. Det her program giver mig mod til at fortsætte og drive mine drømme endnu længere.”

Elisabeth Madsen, en af Danmarks unge madtalenter og frontløber i projektet. 

Læs mere om, hvordan du bliver partner

Morgendagens Madtalenter er blevet en realitet med støtte fra Tuborgfondet, som har doneret 3,8 mio. kr. til projektet.