KARTOFLEN - ELSKET ELLER UDSKÆLDT?

Projektet Kartoffelkram er støttet af Kartoffelafgiftsfonden

Historisk har kartoflen altid været yderst populær, når der skulle mad på bordet og særligt i basiskøkkenet har den skaldede knold været værdsat, fordi den både er billig og giver mæthed, næring, struktur og smag. Men et skift i nyere tid har givet kartoflen et blakket ry som usund pga. et højt stivelsesindhold. 

Skønt at kartoflen heldigvis stadig finder vej til de danske spiseborde med varierende mellemrum, så har vi en opgave med både at løfte og fremhæve de mange enestående egenskaber, som kartoflen har at byde på - så endnu flere danskere kan finde inspiration og lyst til at inddrage kartoflen i vores måltider. 

I 2023 har vi inviteret kartoflen til bords og fokuseret på de mange fordele ved den skaldede knold på tværs af vores festivaler og projekter. 

#Kartoffelkram

Under Copenhagen Cooking gik vi til gryderne, i markerne og på scenerne sammen med årets værter, og vennerne fra Zürich for at give kartoflens (uretfærdigt blakkede) ry et tiltrængt kram.

Generelt har vi lagt os i selen for at udvikle, udtænke og udbrede nye måder, hvorpå vi kan udbrede endnu mere kartoffelglæde - tilsat et twist af inspiration og nyttig kartoffelviden. 

Og vi er stolte af, at vi har kunne præsentere en bred høst af velsmagende kartoffelevents, engagerede kartoffelhelte, kartoffeltips- og tricks samt et væld af både sjove og lærerige madkurser, debatter og talks. 

Kartoflen blev kåret som årets hovednavn under Copenhagen Cooking 18.-27. august: 

Se alle de velsmagende kartoffelevents i årets festivalprogram her. 

En (smags)verden til forskel

Når vi dedikerer 10 sensommerdage i august til madfest og kartoffelfejring, så har vi blandt andet fokus på det unikke smagsunivers, som kartoflen bringer til bordet. Derfor gør vi os ekstra umage for at belyse de mange forskellige kartoffelsorters kvaliteter, teksturer og smage, mens vi eksperimenterer med de utallige tilberedningsmetoder og variationer. 

Før-, under- og efter Copenhagen Cooking kan du møde udvalgte #kartoffelhelte, der deler alt fra opskrifter, anbefalinger og erfaringer - både i vores nyhedsbrev og her på vores hjemmeside. 

Du kan gå på kartoffelopdagelse med Aamanns Replik, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital, Energicenter Voldparken, Fluid Festival x Seks Bakery & Eatery, Foodprint Nordic, Fromberg, Gaarden & Gaden, Haver til Maver, Hotel- og Restaurantskolen, KU.BE Kultur- og bevægelseshus, Landbrug & Fødevarer x Casper Sobczyk, Restaurant Lola x Bettina Buhl, Saito x Rasmus Bredahl, TorvehallerneKBH samt vennerne fra Zürich: GastroFutura x H15

Et særligt tak til...

De mange kartoffelkram er muliggjort og støttet af Kartoffelafgiftsfonden og de mange værter, som tager del i årets kartoffelhyldest ved at tilbyde unikke og smagfulde menuer, middage, oplevelser og vigtige samtaler med kartoflen som omdrejningspunkt.